Mange chefer har taget fejl, når de har ansat nye medarbejdere. Men mange nyansatte har også accepteret et job, hvor det viser sig, at chefen er ganske umulig. Som ansøger må man være meget opmærksom på de signaler, der sendes ved en ansættelsessamtale. De fleste ansøgere står jo ikke med hatten i hånden – man har faktisk ret til at sige ”Nej tak”. Så hvad skal man være på vagt overfor i forbindelse med samtalen med den måske kommende chef?
1. Inden samtalen kan du ”google” den måske kommende chef. Virker informationerne solide? Kan du se hvilke ledererfaringer han/hun har? Kan du finde andre referencer f.eks. via tidligere kolleger eller sociale netværk som Plaxo eller LinkedIn?
2. Du har måske i forvejen sendt en e-mail med nogle spørgsmål. Er de blevet besvaret?
3. Overholder chefen aftalen med dig og er klar til tiden? Hentes du i receptionen af en sekretær, skal du selv finde vej, eller kommer chefen for at modtage dig? Hvordan er dit første indtryk? Hvordan er håndtrykket, øjenkontakten og opmærksomheden? Slap og fugtig håndtryk, manglende øjenkontakt og fokus på andre personer end dig er negative signaler.
4. Virker chefen nervøs? Der fumles med papirer, og han/hun er ikke i stand til at starte samtalen på en rolig facon, kaffen spildes o.s.v.
5. Har du indtryk af, at samtalen er struktureret og lyttes der til dig? Eller synes spørgsmålene tilfældige? Tages noter?6. Du bør have forberedt spørgsmål om virksomheden, afdelingen, fremtidige kolleger, samarbejdet i afdelingen mm. Hvordan virker det på chefen, at du begynder at stille spørgsmål? Kan han/hun svare på disse spørgsmål, eller ender denne del af samtalen i undvigelser eller uklare svar.
Specielt ved spørgsmål om hvilke udfordringer virksomheden eller afdelingen står overfor, hvilke mål der skal nås og hvilke strategier der skal følges, må man lytte godt efter. Hvis svarene munder ud i placering af skyld for problemer og tilsværten af andre i virksomheden, så skal man være på vagt. Det samme gælder hvis svarene er mere tågesnak end konkrete svar.
7. Viser chefen stresstegn? Tales der for hurtigt, blinkes med øjnene og er hænderne urolige? Bliver der talt forvirret og usammenhængende? Er der tendens til at fokusere mere på negative emner end de positive?
8. Som helhed bliver der så lyttet til dig, eller udvikler samtalen sig til en enetale fra chefens side?
9. Får du uopfordret information om, hvad der skal ske efter samtalen, eller får du nærmest det indtryk, at det står lidt uklart for chefen
Hvis svarene på nogle af disse spørgsmål koblet sammen med din intuitive fornemmelse siger dig, at noget ikke er, som det skal være, så overvej at fortsætte dit jobjagt et andet sted. Husk at den væsentligste årsag til at man forlader et job er dårlig ledelse.
15. april 2008 kl. 01:20
Endnu en pop-amerikansk konsulent der skal koge alting ned til 10 spoergsmaal og lave penge paa det. Gaaaaaab…
15. april 2008 kl. 06:29
Ja, men manden har ret, og det er det som tæller
15. april 2008 kl. 06:32
Sjovt han referere til chef-typen som om at han kun kan være dårlig hvis han er stresset, nervøs, fumlene og har et dårligt håndtryk. Det parameter univers der er for en dårlig chef er jo enormt, fordi det er så let at fejle og det så hammerfin en balance at gøre det modsatte.
Derfor findes der jo i den virkelige verden chefer (mennesker) som kan være dårlige den ene dag og hammergode den næste.
Stilen her er altfor sort-hvid og kan næppe bruges i det virkelige liv.
Det man skal være klar over når man går til job-samtale er om man passer til chefen og det temperament han udviser. Hvis man er den støttende omsorgsfulde type som ikke let irriteres - så kan den let stressede, nervøse og fumlende chef jo blive et perfekt match - et dreamteam.
Er man den type som godt kan klare en konflikt og et hurtigt skænderi, og er hurtigt på dupperne - ja da kan man indgå et fantastisk forhold med den dominerende, krævende og aggressive chef.
Er man den velorganiserede, rolige og strukturede type da vil man passe vildt godt til den visionære, som ser løsninger og har brug for backup til at udfylde detaljerne.
Vender man det om, så kan man se at den støttende og omsorgsfulde får det hårdt med den agressive chef, den meget strukturede og organiserende får det svært med den lidt nervøse og stressede chef fordi det bliver svært at finde orden i hans univers, og endelig bliver det svært for den hurtige og lidt hidsige at følge den visionære fordi der ikke bliver nogen struktur omkring dem.
Nå - jeg kunne vist tage mig et job som coach.
15. april 2008 kl. 06:38
Har John H. mon set Hellmanns hjemmeside?? - for så blir indtrykket måske bedre!
Godtnok med de faresignaler, MEN hvad gør man, når man pludselig får pålagt en ny chef, som har alle faresignalerne?!?
Jeg er nu efter 3 år blevet sygemeldt, pga dårlig ledelse ;-(
15. april 2008 kl. 07:03
Hvor er det latterligt langt ude, og fortæller kun at arbejdsmarkedet er købers marked.
15. april 2008 kl. 07:05
Meget enig i mange af punkterne, jeg ved at det som chef kan ske at man kommer til at udvise en af disse negative tendenser. Jeg tror ihvertfald at det er meget vigtigt at disse understøttes af den mavefornemmelse den enkelte ansøger har. Man kan sige at jeg som leder kigger på lige præcis det samme hos en ansøger. Så jeg tror ikke den er helt ude i hampen. Dog skal man aldrig lade sådanne signaler stå alene.
15. april 2008 kl. 07:06
Så finder du et andet job.
Du kan da aldrig give din chef skylden for at du bliver sygemeldt (måske pga stress) fordi der er “dårlig ledelse”.
Ansvaret ligger hos dig selv da du er herre over din egen tilværelse. Hvis de ting der sker omkring dig virker ødelæggende på dig så er det stadig din egen skyld hvis du ikke gør noget ved det; enten ved at finde et andet job eller ved at prøve at påvirke chefen til at blive bedre.
Der er næsten altid en grund til at en chef er “dårlig”, og det er tit fordi han hun ikke opnår det han hun vil, eller får indfriet forventninger.
Prøv at kig indad - kan du ændre dig på nogen måde. Har du modtaget den nye chef godt? Er du generelt imødekommende overfor chefens tiltag, knokler du, arbejder du for at imponere Jeres kunder, dine kollegaer, underordnede og overordnede. Er du ydmyg overfor opgaverne.
Hvis du virkelig føler du har gjort alt har du intet andet valg end at sige op eller at accepterer tingenes tilstand. På groft dansk - fit in or fuck off. Der er masser af ledige jobs derude.
15. april 2008 kl. 07:30
Bare fordi en chef er stresset og nervøs kan han/hun stadig være en god chef. Det var en dårlig artikel.
15. april 2008 kl. 07:33
Jeg vil gerne købe et hold til første coachinghold hos Lars Thomsen. Det lyder som noget, man kan bruge!
15. april 2008 kl. 07:37
Disse top ti lister, skrevet af en eller anden forkvaklet coach eller psykolog får en til at spørge, hvad det er for et umenneskeligt lederideal vi efterstræber? En der er rolig, afbalanceret, tør om hænderne, med fast blik og overskud til alt? Min erfaring er at bag sådan en facade findes der tit en psykopat, mens der bag det svedende, stressede menneske med flakkende blik tit gemmer sig netop et menneske, på godt og ondt. Tør man som chef vise sine svagheder er man tit et bedre menneske og dermed en bedre chef.
15. april 2008 kl. 07:38
För mig som svensk är denna diskussionen mycket
intresseant. Den speglar synen på den “danska chefen” som vid en närmare koll skiljer sig dimetralt från vår “svenska chef”. Alla vi svenskar, som någon gång jobbat i Danmark vet att den danska chefen försöker vara “autokratiska” i sin ledarstil. Den svenska chefen däremot strävar efter att vara den “demokratiska chefen” i sin ledarstil.
Jag som både jobbat med danska chefer och umgåtts med dem privat vill påstå att den “danska autokratiska chefen” till stor del är en kliche´.
C.Hellman är självklart med sin utbildning i USA en förspråkare för den “starka
autokratiska” chefstypen som vet allt och är bäst på allt. Historiskt har det dock visat sig att den demokratiska ledarstilen är mer effektiv och att chefen får en bättre feedback på sina beslut. Dessutom utvecklas de anställda bättre och synargieffekten ökar under den “mjuka” chefen.
Som ledare är det viktigaste att vara sig själv
och inte att ta på sig en roll som den store chefen. Det är tillräckligt ensamt på toppen även utan en självpåtagen ledarroll.
/ “Svensk Chef”:) /
15. april 2008 kl. 08:39
Tak for det relevante indlæg fra svenskeren og den nødvendige perspektivering fra Lars Thomsen.
Efter mine erfaringer er der to rigtig dårlige cheftyper: Den meget konfliktsky, som væver og ikke kan sige noget direkte. Og så den dominerende, som på overfladen kan meget af det, der skrives om foroven, men som dybest set kun er interesseret i at få anerkendelse, få ret, få det som han/hun vil have det.
For lidt og for meget.
En god chef er vel i stand til at beslutte sig, i høj grad at lytte til de (vigtige) informationer der kommer “nedefra” (herunder såkaldt kritik) og et godt tegn er nok også at chefen kan grine af sig selv. Jeg er klart tilhænger af den demokratiske chef.
Psykopater kan man ikke spotte, før man har mødt en, tror jeg. Og selv der kan det stadig være svært.
15. april 2008 kl. 08:57
Christoffer, jeg sad netop og tænkte præcis det samme.
Alle har dog ret til at være lidt nervøse, selvom jeg da må indrømme at den person, der er beskrevet ovenover næppe lyder til at være egnet som chef - mest på grund af manglende selvtillid,den dårlige forberedelse og opfølgning. Maybe he/she had a bad day.
Men som Christoffer ganske rigtigt siger: Så er det helt sikkert ikke den type chef, der er farlig for vores helbred, men den dominerede, manipulerende og truende af typen. Også kendt som psykopat/psociopat. Jeg er heldigvis en stor pige, og kan sagtens sige fra, men har set alt for mange gå ned med stress, blive sygemeldt og endda hørt om et selvmordsforsøg i min afdeling. Så foretrækker jeg de småklamme håndflader.
15. april 2008 kl. 09:28
Hej
Jeg synes det er irriterende at læse hvad bjarne skriver om sygemelding
“ansvaret ligger hos dig selv da du er herre over din egen tilværelse. Hvis de ting der sker omkring dig virker ødelæggende på dig så er det stadig din egen skyld hvis du ikke gør noget ved det; enten ved at finde et andet job eller ved at prøve at påvirke chefen til at blive bedre.
Der er næsten altid en grund til at en chef er “dårlig”, og det er tit fordi han hun ikke opnår det han hun vil, eller får indfriet forventninger.”
Jeg håber ikke Bjarne er chef, for han rummer ikke så meget tror jeg. Det svar han gav er i hvert fald rystende i forhold til at arbejde med mennesker og så netop det at skyde skylden på andet og andre - var det ikke et af punkterne.. nå, men pyt - de gode og de dårlige skilles forhåbentligt fra hinanden på et tidspunkt….
ciao
15. april 2008 kl. 09:38
- er det ikke også naivt at sige at man bare kan finde noget andet - det koster da også at skifte medarbejdere ud hele tiden, pga af netop en dårlig chef - eller hvad!!
15. april 2008 kl. 11:04
Annie: Den hyppigste årsag til at man “sygemeldes pga. chefen” er at man er bange for forandring og derfor ikke kommer videre med sit liv. Der er masser af dårlige chefer derude så tag konsekvensen af det og skift job. Hvorfor skal en anden person påvirke din sundhed og helse? Tag ansvar, glem angsten for det ukendte og skift det job. De fleste mennesker har mellem 5 og 15 jobs i løbet af deres karriere og de klarer det glimrende. Dit job er ikke dit liv - men jobbet kan komme til at overskygge dit liv hvis du ikke selv tager styringen.
Lev livet - også på jobbet
15. april 2008 kl. 11:28
Tja, ikke alt er sort og hvidt. Min direkte chef har mobbet mig så meget, at jeg til sidst fik et sammenbrud. Måtte melde mig syg, blev tilkaldt til en samtale med den øverste chef 5 dage efter og fyret efterfølgende dag SELV OM det hed “opfølgende samtale”, det ikke var første gang kontorchefen har chikaneret sine medarbejdere og afdelingschefen har hele tiden vidst hvad der foregik. Kontorchefen har været der 11 år og inden for de sidste 7 måneder alene har der været 150% medarbejdereudskiftning! Vi taler om en velkendt institution midt i byen.
15. april 2008 kl. 11:33
Super fin artikel, brugbar og relevant.Som jobsøgende kan man være så ivrig efter at få et job, at man ubevidst ignorerer de negative tegn, som altid ender med at blive et kæmpe problem senere.
15. april 2008 kl. 11:42
Meget interessant debat hvor der næppe forefindes et universalt svar.
Ledelse handler for mit vedkommende meget om at være en god coach. Således deler jeg de synspunkter/skildringer som Lars Thomsen tidligere har fremført. Vil man være en god coach (leder), så må den første forudsætning, der skal opfyldes være, at man som leder kan skifte ledelsesstil som kamæleonen. Formår man det, så vil man alt-andet-lige have bedre forudsætninger for at få det maksimale ud af sine ”ressourcer”.
Jeg vil til en vis grad give Bjarne ret i, at man selv bærer ansvaret for at skabe et sundt og konstruktivt arbejdsmiljø. Men er alt prøvet uden synderlige forandringer, så må beslutningen om at finde et andet job også ligge lige for. Man skal blot huske IKKE at opfatte det som et nederlag, men derimod giver sig selv et lille klap på skulderen, idet en sådan beslutning viser indsigt og beslutningsdygtighed. Det er ikke en selv som ansat, der har fejlet men derimod virksomheden og derigennem den ”dårlige” leder.
Jeg synes, at det som leder, er meget vigtigt at vise, at man ikke er en autoritær robot men derimod et menneske på godt og ondt. Det at kunne involvere sig både fagligt og emotionelt synes jeg er meget vigtigt. Således arbejder jeg meget på at skabe et arbejdsmiljø, hvor folk tør at sige sin mening på godt og ondt.
Det gør mig til udgangspunkt nok mest til en demokratisk leder, men den autoritære leder findes også i mig, og det vigtigste er, at det ved folk. Når folk er vidende om dette, så er der sjældent brug for at finde den autoritære kasket frem!
15. april 2008 kl. 12:05
Vil til Bjarne og Annie sige, at en af de største stress faktorere ER dårlig ledelse og så er det jo ikke alle der har mulighed for at shoppe job selv om det er et gunstigt markede. Jeg er meget enig i at man kan gøre meget selv men “fuck off”…. der findes mange dårlige ledere! Nogen gange må man godt se ud over egen snude.
15. april 2008 kl. 15:46
[…] hun hele tiden sl?r sig selv. M?ske resten af Socialdemokraternes folketingsgruppe skulle l?se Claus Hellmans bud p?, hvordan man genekender en d?rlig leder. Disse er ogs? skrevet op i 9 punkter, s? de ligger fint i tr?d med b?de Pind, Antorini, […]
15. april 2008 kl. 19:03
jeg vil ganne have et job fordi der jeg er der hjælper de ikke mig de gør mig ked af det og jeg er lige glad hvad jeg skal lave jeg kan male og står i køkkene og kan jeg kan gør rennig og jeg er ord billen så jeg lave sdave fjel det er jeg ked af og det kan jeg ikke gør for M.V.Hilsen Jette Grønbeck Prosberg
18. april 2008 kl. 20:29
Jeg syntes der for meget fokus på stress, det er hans problem, men virksomheden er sikkert dårlig hvis den ikke kan fungere uden at stresse og hvad er målet værd med stress som drift.
En dårlig chef.. lyver for at spare penge, undertrykker fordi han er magtsyg og der skal man bruge sin intution inden man giver ham for meget og overveje om man vil bidrage til den virksomhed skal have success. Nærrigrøve er de værste chefer.
23. april 2008 kl. 00:16
For snart 5 år siden var jeg til en jobsamtale. Der sad 4 omkring bordet, deriblandt kontorchefen og vicekontorchefen. Kontorchefen var påfaldende tavs under samtalen, og han åbnede sig heller ikke overfor mig, da jeg startede i jobbet. Han viste i det hele taget ingen interesse for mig.
Jo, der var sådan set faresignaler nok, men jeg valgte at ignorere dem. Men efter 5 måneder gjorde kontorchefen mig til syndebuk i forbindelse med problemer omkring en arbejdsopgave, vi var 2 om at lave og hvor den anden havde meget mere erfaring end jeg. Alligevel blev jeg holdt ansvarlig, og min chef kørte personalesag mod mig på et tidspunkt, hvor jeg stod overfor at skulle i gang med en anden og meget vigtig arbejdsopgave.
Under sagens forløb blev det klart for mig, at min chef var stærkt presset fra den øverste ledelse, bl.a. på grund af utilfredsstillende og samtidig langsommelig sagsbehandling. Han var reelt ikke et ondt menneske, men valgte at sende aben videre i den situation, han stod i.
Ja, der er mange dårlige chefer ude omkring, og det kan undre, når man tænker på, hvordan alle jobannoncer ellers efterspørger sympatiske folk. Men med det nuværende arbejdsmarked burde mulighederne for nyt job og ny chef være til stede for de fleste, selvom jeg også godt ved, at der er mange, det er svært for.
18. maj 2008 kl. 15:22
Det er fint nok at sige at man bare skal sige nej tak til en arbejdsgiver man ikke er helt tilpas ved. Men… Nogle af os står faktisk med hatten i hånden, dvs Claus Hjort Frederiksen pustende i nakken. Man må ikke sige nej til arbejde!! Bagefter står man med en elendig chef og kan ikke sige op uden at blive straffet økonomisk for det. det er lige til at blive syg af!
20. maj 2008 kl. 19:55
Nej da. Den virkeligt frygtelige chef kan også være ham, der har lært at lade som om han superfantastisk. Han har masser af udstråling, er tillidsvækkende, har psykopatiske træk og ejer ikke samvittighed. Han forstår at sælge sig selv og det betyder også, at ovennævnte eksempler ikke er synlige. Han tror selv han er hamrende dygtig - uanset hvad sandheden er, og derfor er selvkritikken på et minimum.
At være distræt og usammenhængende er dét der sker for alle mennesker, også gode chefer der ikke har noget at skjule, og derfor ikke spiller skuespil for at lokke en ny medarbejder i fælden. At vise usikkerhed kan være et meget ærligt træk.
Ja det gælder vel også medarbejderne. Tingene er ikke altid som de ser ud.
Jeg ville være meget ked af, hvis mennesker kun skal dømmes ud fra ovenstående.
25. maj 2008 kl. 14:43
Artiklen er ganske god, men mangler måske en forklaring af hvad de forskellige iagttagelser betyder.
Kommentarerne til stykket, går meget ind på den demokratiske kontra den autokratiske chef, og sætter nærmest den autokratiske chef = dårlig og den demokratiske chef = god. I virkeligheden er der gode og dårlige chefer i begge lejre, så det kan man ikke bruge til noget.
Jeg har haft ledere der nærmest var autokratiske, men som forstod at uddelegere ansvaret til de personer der havde forstand på det givne område og jeg har haft såkaldte demokratiske chefer, hvis afdelinger ikke kunne tage beslutninger, hvor der ikke var tillid til at en ingeniør vidste mere om at bygge broer end en kontorassistent, hvor beslutninger blev taget i grupper hvor de højestråbende fik ret og ingen havde ansvar.
27. maj 2008 kl. 07:20
Hvor det til at brække sig over, endnu engang skal vi lægge øre til at det er en selfølgelighed at chefen er dårlig. Der findes rigtigt mange medarbejdere der er vokset op med at blive kørt i skole og vartet op hele deres barndom, og for hvem det kommer som et chok at der bliver forlangt noget for lønnen.
22. juli 2008 kl. 11:59
Hej Claus.
Jeg har netop læst din blog og tak for interessant læsning. For mig at se, er det et paradoks, at vi sådan skal være på vagt, når vi søger job. Og det siger noget om det samfund vi lever i.
Der er, efter min mening, mange dygtige og kompetente ansøgerer, der bliver sorteret fra, simpelthen fordi de er dygtigere en chefen selv, med hensyn til sociale kompetencer!!!!
Idag tales der ufattelig meget om virksomhedernes sociale engagement og de tilbyder gratis frugt og børnepasning for at rekrutere medarbejdere.
Et æble om dagen gør det altså ikke alene!!!!
Det gode psykiske arbejdsmilø bør, efter min mening komme i første række.
Hvilket jeg også trækker frem til de jobsamtaler jeg bliver indkaldt til.
Jeg har ikke endnu fået mig et job - Skyldes det at jeg tillægger det gode psykiske arbejdsmiljø så stor betydning???
DET er et godt spørgsmål, som jeg endnu ikke har fået svar på.
Bedste Hilsner
Gitte Strandgaard.
26. juli 2008 kl. 19:24
Jeg tror ikke der findes Chefer der ikke har pshykopatiske træk de fleste er notoriske løgnere og egoister til fingerspidserne
2. august 2008 kl. 18:26
HMMM…..
Interessant synspunkt du har Frederiksen.
Jeg funderer over “hvem” Frederiksen du mon er!!
Det er jo set før, at folk går til bekendelse…. :)
Jeg har et motto, der er fast forankret i min personlige og faglige stil - Det kommer her:
Anerkendelse, respekt og ros virker befordrende.
Der er ingen der vokser ved at få fortalt, hvor forkerte de er.
:)
29. september 2008 kl. 19:48
spændende debat, det er svært at være chef idag. Og jeg tror at opgaven bliver indnu sværere i fremtiden
27. oktober 2008 kl. 10:39
Jeg syntes generelt det er rigtig sundt at vi får noget debat omkring ledere, specielt dem som har personaleansvar. Den gammeldags ledelsesstil er på retur og det kan også kun gå for langsomt. Der er rigtig mange psykopatiske ledere som nedbryder en masse mennesker rundt omkring. Jeg har selv prøvet det på egen krop og det gør virkelig ondt psykisk. At man skal kunne spotte en dårlig leder allerede ved samtalen, kan være meget svært da psykopater er super gode skuespillere og kan skifte person alt efter situationen(Det er bare min erfaring. Jeg var selv meget opmærksom på lederen og på at få undersøgt hvordan miljøet på arbejdspladsen var i mit nuværende/ snart tidligere job og troede oprigtigt på at alt var så godt som lederen beskrev. Det viste sig at afdelingen var præget af en masse sladder og man trådte på hinanden for at få lederens gunst. Konflikter blev ikke løst imellem parterne, i stedet blev man sat overfor at forsvarer sig i forhold til evt. postulater. Jeg selv har forsøgt at gå til virksomhedens tillidsrepræsentanter og det var da også rart at få talt om tingene den vej. Det er bare så svært at komme de dårlige ledere til livs. Tænk sig at den tillidsrepræsentant jeg talt med sagde at jeg ikke var den eneste der havde en opfattelse som min og havde oplevet samme problemer med lederen. problemet er også at ledelsesstilen skaber et dårligt samarbejde og en masse mistillid og en konstant være på vagt overfor sine kollegaer. Det hænger i luften som en sort sky over en sådan afdeling. Jeg kan kun opfordrer andre der sidder i saksen eller oplever det, at gøre oprør via de instanser der er, f.eks tillidsrepræsentanter og evt. en snak med lederen om hvordan man har det. Men pas på en psykopat ved roret er ikke at spøge med og der er allerede fra start af en ullige magtfordeling. Du skal rette ind overfor lederens ønsker, men den gælder ikke nødvendigvis omvendt.
De gode ledere skal bare fortsætte deres gode arbejde, det er dem som ødelægger andre mennesker vi skal have stoppet.
8. november 2008 kl. 18:26
At sidde til en jobsamtale og lede efter “underlige punkter” for at finde ud af om man har en dårlig kommende chef eller ikke, er lige lidt for meget “ugebladsrådgivning” for mig.
Jeg er idag selv chef, det har jeg været “on and off” igennem årene, og finder mig tilpas i begge roller.
Dog har jeg idag konsolideret min karriere i ledelse fremover, og taget ansvar for min egen lederrolle over for mine medarbejdere.
Er påbegyndt et lederuddannelses forløb med en bekendtgørelse fra undervisningsministeriet, på hhv akademi, Bachelor/diplom og senere master niveau. (Ikke Karl Mar kurser)
Detet bygges oven på min faglighed.
Mit bedste tip til en jobsamtale er at lægge mærke til om det formelle høflighedsydre brydes i løbet af samtalen, og man føler der breder sig en oprigtig god stemning.
En sund latter er noget der gavner, hvis den rammer deltagerne ærligt og løsner samtalen op til noget uformelt. For de gange samtalen er gået godt, ved man det som regel i maven ca midtvejs. En hyggelig samtale der trækker ud og forløber godt er gode tegn, når man går derfra ved man om de kunne lide en. Det vægter meget højt i forhold til kompetancer hos en ubehagelig person.
Husk at faglige teoretiske kompetancer kan enhver opnå på kortvagig uddannelse, men de mennenskelige egenskaber tager mange år at ændre, hvis det nogensinde lykkes.
Er der ikke god kemi inden slutningen, så drop det, det gør den erfarne chef også til samtalen.
Har selv i en lederansøgning oplevet en leder behandle mig, som om sad jeg i forhør, der afbrød jeg - takkede af - og gik. Mærkeligt at sidde til en samtale, og selv have mere styr på forløbet end den ansættende chef.
* Du kan godt tillade dig at spørge chefen om vedkommende har nogen formel lederuddannelse, for at prikke til hvad ledelses stil du skal arbejde under i fremtiden. Spørg til ledelsestilen. Kan denne ikke svare på det omgående, så ved du at der ikke er tænkt særligt meget over det.
Det giver et godt indtryk af chefens syn på ledelse, og om denne lægger vægt på - og forstår hvad ledelse er.
Hvorledes kan en leder der ikke bruger reflektion og personlig udvikling i sin lederfunktion, planlægge hvad der vedrører kompetanceudvikling og fastholdelse af dig?
Husk at være chef er ikke noget man bliver født til at være. Mange har let ved det fra naturen, fordi de kan lide at have med mennesker at gøre. Alle kan lære det, sådan rent teoretisk.
Men ingen bliver chef hvis motivationen er at man er småpsykopatisk, dominerende og tog jobbet for lønnens skyld. Den er der rigtigt mange af mange af, og du som læser har sikkert mødt flere allerede.
//Ham medarbejderne kalder chef med et smil.
4. april 2009 kl. 01:11
Det vigtigste budskab i denne blok er, at du som jobsøger har pligt til at følge din mavefornemmelse. Sig nej til stillingen, hvis du i løbet af samtalen bliver usikker på om kemien mellem dig og din kommende arbejdsgiver er rigtig.
Det er min erfaring at de der klarerer sig bedst på arbejdsmarkedet er dem der forstår at finde frem til de dygtige chefer. Søge væk når chefen bliver udskiftet.
Bodil Damkjær
Karriererådgiver
15. september 2011 kl. 02:02
Google…
[…]that could be the end of this article. Here you will come across some web pages that we think you will appreciate, just click the hyperlinks over[…]…